Hej alle
Et par opmærksomme læsere - bl.a. fotografen selv :-) har gjort opmærksom på mine manglende computerevner og fortalt at man ikke kan se billederne. FLOT! Christina :-)
Jeg arbejder på sagen og retter det hurtigst muligt.
Håber i alle har det godt.
Kh C

Ferie og tilbage til hverdagen igen - nu med billeder, forhåbentligt :-)

Feriebilleder
Nå, så sluttede ferien og besøget fra min mor og bror. Vi nåede rigtig mange ture og fik set mange af Belizes skønne steder. Der har været fart på..... :-)

St. Hermans cave. På vej ind i mørket.....

smukkeste syn på vej ud igen

"Blue hole"....lidt længere nede af vejen fra grotten :-)

meget flot, køligt og rent vand

 

Caracol, den største og mest betydningsfulde Maya-ruin i Belize. Her menes at have boet omk. 100.000 mennesker.

Og til sidst lidt billeder fra Community Baboon Sanctuary. Her har brøleaberne de bedst mulige vilkår og det er befolkningen i landsbyen, der i fællesskab sørger for det.
          

             
  

Hverdag igen!

Efter en stille weekend til at fordøje alle oplevelser og indtryk, er vi nu tilbage i hverdagen med Ricos interviews, Preschool for pigerne og praktiske ting og sager for mig.

Ja dvs, Rico brugte hele weekenden ved computeren for at installere alle sine programmer til arbejdet (samt alt familiens).

Bedst som jeg havde fået min 40-års fødselsdagsgave - en computer (som Michael medbragte fra DK), går hans egen HELT i sort! Det betød nogle dage i uvished om hvor meget der var forsvundet.........

Heldigvis fik han reddet harddisken......oooog har nu overtaget MIN nye computer....... :-)

....fordi det er det mest praktiske....... Har dog aftalt at der er Christina-tid til bl.a. blogskrivning :-) 

Så efter denne "stille" men foruroligende weekend, trængte jeg til at gå, -som i at bevæge mig lidt. Efter aflevering af pigerne i Preschool, havde jeg nogle praktiske ting at ordne i Belmopan. 
Gik vel rundt og ordnede i omkring en times tid.......resultat: STOOOR VABEL !!!       
Troede ik det kunne lade sig gøre i Birkenstock........Jeg skriver sgu til Tyskland!
Ja, og hvis den vabel skal ses som udtryk for min motions-mængde for tiden, må jeg nok hellere passe lidt på med Barbecues og Cinnamonrolls!

Nå, men temperaturen er faldet en smule, og med lidt vind i dag, var det faktisk en fornøjelse. Vi savner virkelig at kunne gå eller cykle rundt. Alt, skal bilen bruges til, fordi vi bor uden for byen. Og omend pigerne er ved at vænne sig til at køre bil og at skulle spændes fast hver gang, har de også undret sig meget over at vi altid skal køre i bil.

Her i Belmopan og sikkert alle andre steder i Belize, er der i øvrigt ikke mange børn der spændes fast under bilkørsel. De skal ikke være ret store før de sidder bag i ladet på Pick-up truckén. Noget af en kontrast, hvilket pigerne også har bemærket.

Sille: Hvorfor skal vi altid køre i bil, kan vi ikke gå? Jeg vil gerne gå med dig far..... Se børnene sidder bare bagved, udenfor!

Lucca: Hvor skal vi køre hen nu, mor? Hvor bor jeg nu? Hvor kører far nu hen, mor? Jeg vil gerne blive siddende i bilen.

Vi bor femten minutters kørsel fra Belmopan. Her foregår mange af Ricos interviews og pigene går i Preschool der. Oftest lykkes det at passe det hele sammen. Et lidt trægt bussystem, gør afhængigheden af bilen stor og evnen til at organisere familiens planer endnu større.

I øvrigt er det noget af en oplevelse at tage bus her. Inden bussen forlader stationen, har 10 sælgere, af alt fra morens hjemmebagte kiks, smurte "Jonny cakes", Slush ice til DVD-kopier, været gennem bussen. Chaufføren kører og hører høj musik, hans kollega tager imod betaling og hjælper børn og gamle damer af bussen......og deres to venner er med for at underholde dem imens. :-) Men meget venlige og tålmodige. Ja, og så må man jo spise og drikke alt hvad man kan finde på, under turen. :-)

Så varer det ikke længe inden vi skal rejse videre....små to uger.

Planen er nord på nogle uger, hvor Rico skal arbejde. Han skal lave en del interviews med nogle farmere. Derefter en uge på Caye Caulker, hvor vi var med min mor og Michael. Der holder vi en uges ferie med dyk og cykelture. Måske vi støder på delfiner igen. :-)

Derfra tager vi til Punta Gorda, hvor vi har lejet et hus i to måneder. Spændende hvad der venter os der.....

Vi er begyndt at indstille os på at skulle rykke videre. Det er utroligt så meget vi har oplevet og særligt hvor mange mennesker vi har mødt bare på små tre måneder. Der bliver nogle ting og mennesker at savne, men der er også ting der gerne må ændres. Fx afhængigheden at bilen...... :-)

Alt for nu
Christina, Teakettle Village, Belize

Besøg fra Danmark og ferie til os alle

Besøg fra Danmark

Min bror Michael og min mor er kommet på besøg.

Dag 1
Vi besluttede at "kaste dem for løverne" med det samme. Derfor sover Michael på en madras på gulvet og mor sover i en gammel slå-ud-seng inde i kontoret - altså gekkoernes kontor. Det er herinde de store af dem holder til. Begge ligger under vinduer, som jo ikke er af glas. De har træskodder og insektnet, så der er jo ik noget at pive over - bare en grænse der skal brydes.
Dag 2
Så starter sightseeingen......
Vi tog den vilde køretur op gennem Mountain Pine Ridge, som er et flot skovområde, som er anderledes end resten af Belize. Til gengæld er vejene slemme! How are the roads? spurgte vi manden ved "gaten". "BAD", og det beskrev i alt sin enkelhed alt. Der røg så en støddæmper på turen!

Rico afprøver dybden, da vejen fører gennem floden.

og jeg kører igennem....

Barton Creek Cave var næste stop. Hele familien i 2 kanoer -Kun os i en helt mørk grotte sammen med flagremus, menneskekranier......... og 3 lygter. Ingen piven fra børnene eller Rico heller. Fantastisk oplevelse med en meget inspirerende guide.

Bagefter en dejlig italiensk frokost hos Francis Ford Coppola (Godfather instruktør), som lige har et Resort langt ude i skoven.......
Lige til at slutte af på, "drejede vi forbi" "Big Rock Falls". Et flot vandfald, som dog, ifølge Rico, krævede en mindre gårtur i ordentligt fodtøj. Det havde vi og vi trådte friskt til alle 6 - indtil det gik nedad.......
nærmest lodret med meget uautoriserede trin. Men med sved på alles pande, tusinde spørgsmål fra Lucca siddende på mors arm, en mormor med skrabet albue, ømme knæ og lidt opgivende kommentarer, lykkedes det os alle at nå ned i bunden .....før Rico og Sille gled på en sten og fik lidt blå mærker. Det smukkeste vandfald var dog belønningen og opstigningen gik fantastisk med en hurtigt kravlende Sille først oppe ved bilen.

Dag 3
Endnu en køretur gennem et område der fortrinsvis er beboet af Menonitter (Amish-lignende folk) inden pigerne viste mormor og Michael Leguan farmen. Dagens sidste stop skulle være en hyggelig tur i poolen på et ressort. Det endte med at vi havnede midt i et poolparty med sindsyg høj musik. Ikke afslappende, men vi fik badet og Sille trænet sin snorkel-teknik.

Dag 4
tog vi til Caye Caulker, som er et must når man er i Belize.
Et rigtigt ferie paradis.
Her røg vi alle på snorkeltur. Alle mand i vandet. Mormor, Sille og Luccas første snorkeltur. Omend Lucca hang i overfladen sammen med guiden, fik vi alle en super oplevelse. Fik både set flotte fisk, en stor grøn muræne og det vildeste var at snorkle med "nurse sharks" (ved ik hvad de hedder på dansk) og rokker. Kun Lucca så på fra båden (sammen med en af os). Vi andre fik lov at røre ved rokkerne og Sille var helt med på det hele. Forståeligt nok trak hun dog fødderne godt op under sig, når rokkerne svømmede under hende.
Mange grænser er blevet overskredet de sidste dage og vi har alle fået helt nye oplevelser.
De næste dage går med dykning, hygge og cykling på vores lejede cykler. Det bliver dejligt. mere om det senere.
Jeg har den sejeste familie!

Udfordringer og mange gode nye ting

Som nogle af jer allerede har spurgt til, så er det jo ikke hele tiden fantastiske dyr, spændende oplevelser og rendyrket idyl.
Der er også svære perioder, hårde situationer, anstrengende timer.....

Så derfor tillader mig nu 5 minutters brok:
Det er så træls at være blevet til en pyldrer-hysterisk forældre (som man slet ikke kan genkende selv eller i øvrigt har lyst til at være). Nok fordi der er langt til hospitalet og vi ikke helt ved hvilken behandling man får.
Så pigerne bliver lidt fysisk begrænset og lidt for meget opvartet, desværre. Men det må vi råde bod på til foråret. Også vi andre bliver fysisk begrænset. Det bliver, stort set, kun til noget yoga hjemme i stuen, når pigerne sover.

Ligesom når børnene øver sig i at spise sidende på barstole, skærer brød eller hælde op selv, sviner det. En hurtig fejning og et stykke køkkenrulle, er ikke nok her. Med lynets hast findes det af 1 myre, som kalder på de andre 1000 og laver en sti. Og nogle af dem kan bide og bider sig bogstaveligt talt fast i huden. Insekterne her finder den mindste lille sprække i Tupperware bøtten, på gulvet eller oven på køleskabet. De opdager det med det samme.

Midt på dagen eller når man skynder sig en lille smule er varmen lige så hurtig til at sætte spor, som myrerne er til at finde mad. Varmen og fugtigheden lægger en fedtet film på hele kroppen og når aktivitetsniveauet stiger en smule, sveder nogle af os temmelig meget. Men det er fælles for os alle i byen, og vi sveder alle :-)
Som når vejrudsigten siger 35 grader og tilføjer at den "ægte følelse er 42 grader", kan det være lidt anstrengende at kramme varme børn, som har behov for det. Klisterhud mod klisterhud........

IHHHHH....Fugtigheden som laver soooorte rande. Altså råd bl.a. i badeværelset og mug-lugt i tøj o ghåndklæder, så snart noget tøj eller et rum ikke bliver brugt. Piv irriterende og meget hurtigt det kommer, og meget ofte skal det gøres rent! Selv vaskemaskinens gummisider, skal sgu rengøres. Men efter halvanden måned uden brug af alt for giftige rengørings midler, er det nu farvel til "Østerbro-spelt-mor" og Goddag "klorin-mor" med gummihandsker og insektspray.

Nå, men nok brok! Der er sket masser af dejligt ting på det sidste.

Jeg har været til Aqua-fit nogle gange. Mere for fornøjelsens skyld end for motionen vist. Man får bevæget sig lidt og det er dejligt at være i vandet, men 2/3 af holdet er kvinder 60+ og de har det sjovt og hyggesnakker mere end de får pulsen op.

Godt vi har fundet danskvand og pink tonic, eller "toe-nick", som Rico kalder det.

Har også fundet en del parfume og parabenefri produkter, så jeg selv kan moderere lidt af vores indtag af forskellig slags giftigt stads - og ikke kun er Klorin-mor. Er ikke helt konverteret - endnu :-)

Vi har fundet den fineste cafe med wifi og det sødeste personale, som allerede har noteret sig vores yndlingspladser og måden hvorpå vi gerne vil have kaffen. Og der kommer også andre af mødrene som har afleveret børnene i Preeschool, skal købe ind og lige har tid til en kaffe, inden de skal hente børn igen.

Vi har fået besøg af min mor og bror. Det glæder vi os meget over.

Nye ord og betragtninger
"Dry-rot", som i vores øre nærmest er modsætninger. Klimaet her kan få lim i sko eller bagsiden på klistermærker til at forsvinde helt!!!

Jeg er gift med et koldblodet krybdyr. Jo, Rico sveder i varmen, men når han er sammen med en lokal skovarbejder, som burde være vant til varmen, er det ikke Rico der har det værst. Ikke mærkeligt at han fryser i DK. Jeg selv prøver skildpadde-måden: bevæger mig så langsomt som muligt og prøver at bevare roen. Ellers sveder jeg som en væddeløbshest. Jeg har dog noteret mig at de lokale har en klud med sig hele tiden - til at tørre sveden af. Den afprøver jeg......

når man nu ik kan løbe rundt.......

På tur med madpakker og

altid med Gumle.....

Vores baghave

"SÅ skete det", kommer Rico, lettere forlegen hen til mig og siger. Hvad????? Han troede jeg var Bruce Willis. Ja, det er fornøjelige oplevelser vi får. :-)

Hej hej alle sammen