Vi har fundet et sted med super yoghurt - selvfølgelig til dobbelt pris af i Dk. Men så er der "oven i købet" både produktions- og udløbsdato på. Det er sjældent set, og det betaler vi gerne for :-) Yoghurten hedder Mary's og der er email adresse på etiketten. Den prøvede jeg for sjov at skrive til, og nu skal vi på fabriksbesøg - fabrikken, som viser sig at være Marys eget lille køkken.
Ja, som en god Østerbro-spelt-mor, gift med en jyde, har man jo for nyligt også været igang med yoghurtproduktion selv. Det blev faktisk ok, men der var ikke noget at spare, da mælken det laves af, er lige så dyr som yoghurten.
Nå, men måske jeg får et par tips med hjem efter besøget.
 |
| Kæmpe mandariner bliver her til saft, som man bliver glad af... |
Lidt mere om mad
Vi er fra igår blevet semi-vegetarer!
Vi er blevet så trætte af at spise død-syg kylling. Nej, egentlig er det snarere smagsløs ligegyldig kylling, for syge dét er kyllingerne jo ikke. De er propfodret med antibiotika og "grown in 5 weeks" og har svært ved at gå selv!!!! Vi har jo set det selv på slagteriet i Blue Creek - og de laver li´som Belize's "Quality Caribbean Poultry"!
Hele kyllingeleden blev lige vel tydelig for os, da vi så "Køkken Hella", - altså sammen med pigerne :-) . Et dansk børneprogram, hvor de lavede grillkylling af en hel, stor og fin kylling, som var vokset op med kærlighed og så endda pakket i en brun papirspose....... Meget bedre, overskudsramt og øko bliver det vist ikke. :-)
Så nu er vi igang med bønner, linser og "look-peas".....
Semi-vege, fordi der vist ikke er en betegnelse for typer der spiser kød, når de finder noget, der ligner noget, man har lyst til at spise. Kødland er Belize ved gud ikke!
Mor, laver du ikke forloren hare eller oksemørbrad når vi kommer hjem? :-)
Hvis jeg så lige må tilføje......jeg har fundet ud af at lave noget der kommer tæt på rugbrød.
All bran fra Kellogs. Kender i de der store mængder rester i bunden af posen, som er rent smulder og er virkelig træls at spise. Det skal da BRUGES...og er altså det groveste "mel" jeg har kunnet finde. Det virker og vores maver "arbejder" igen.
 |
| Det er ikke alt vi har prøvesmagt, der er fyldt med kostfibre ;-) |
 |
| Hende der, hun er turist. Hende kan jeg bilde hvad som helst ind.... |
 |
| Her bor vi :-) |
er vi blevet gode venner med Gretha, Gabi og Gracie, som er to katte og en hund, som bor ovre på hotellet lige ved siden af os. De vil meget gerne snakke med pigerne, så det er rigtig hyggeligt. Gerne på vej til preeschool om morgenen kommer de løbende og "forsinker" os. Men "det gør heller ikke noget", mener Lucca. Og det har hun jo helt ret i. Der er ikke meget vi skal skynde os til for tiden. :-)
 |
| Hotellet (vores naboer) som har cyklerne stående |
.jpg)
Ellers har vi haft besøg af en tukan ude foran vores terrasse. Det er vist en sjældenhed og selvom Lucca råbte højere og højere jo mere vi tyssede på hende, lykkedes det os at få den filmet lidt.
Så har vi opdaget, at der er et Ylang ylang træ i haven. Det har meget parfumerede blomster man kan plukke og tage med ind i huset. Det dufter rigtig godt - i begrænsede mængder.
Blomsterne ligger lige så stille og dufter godt mens de tørrer - hvis de altså ikke er blevet gemt i noget lufttæt legetøj under sengen og glemt!
Der bliver "bird'et" (som det hedder her, når man kigger efter fugle), eksperimenteret og afprøvet spændende mad, bagt, hyggecyklet, duftet og svømmet mest muligt.
Og selvom Rico har travlt, kommer det ofte fra hovedkontoret: "Hvilken kage skal vi ha´ i dag, hva´?"
Vi er i øvrigt tilbage i poolen hver dag og Sille lærer at dykke uden snorkel. Vi havde ellers et par dages pause, da Lucca - under et spring fra kanten fik sig en lille flænge under hagen. Den blev fixet med kontaktlim nede fra den lokale kineser butik.
Ja, helt almindelig kontaktlim! Vores naboer til den anden side, er tilfældigvis amerikanske læger, så der bankede vi på. Den slags lim havde de brugt til deres egne børn mange gange. Hmm, man er jo nødt til at tro på dem, for det er dem alle i byen anbefaler, og nej, de lavede ikke sjov med mig. Medicinindustrien tjener bare penge på at kalde det noget andet, fortalte de.
Men såret er pænt lavet, Lucca klarede det flot og stolt. Faktisk uden at græde og endda uden at stille spørgsmål hele tiden - kun 5-6. Så med et par plader chokolade som tak og en tube lim fik vi det flænge klaret. Resten af limen har vi brugt til at lave smykker og reparere muslingeskaller........
Vi føler os meget priviligerede og heldige, at vi ender vores fantastiske rejse her i denne by. Med roen her for enden af vejen. Dette hus med terrassen, udsigten og poolen. Denne skønne natur, omgivet af meget søde og venlige mennesker. Og denne periode, hvor vi har så meget tid sammen med vores børn. Selvom de også taler ørene af os og stiller spørgsmål i en evighed (heldigvis). :-)
 |
| Der er meget at opdage og lære lige uden for døren |
 |
| Og masser af tid til at hygge med sin søster |
C
