Julen på øen "Tom Owens Caye"

Vi tog til øen den 23. om morgenen. Turen som vi troede var en 45 minutters tur, var i virkeligheden halvanden time. Til gengæld, :-) var det i en åben motorbåd sammen med 12 andre gæster og ansatte. Der var godt pakket og det var lidt bøvlet at sidde med hver sin pige på skøddet, men det gik. Godt gennemblæste kom vi til Tom Owens Caye, som kun er 1 acre (64x64 m) stor. Rigtig hyggeligt sted med masser af muligheder for at gå på eventyr, slappe af og lege.

Kigge på....

afprøve hængekøjer.....

og nyde solen

Den 24. blev træet tændt og nogle var ret spændte.

"Juleaften" holdt vi den 25. dec fra om morgenen, som de fleste af gæsterne normalt gør.

Så der var pakker i sengene ...

og bagefter afslapning

Lige en sidebemærkning: se den lille hylde ved hovedgærdet. Bag de kunstige blomster, havde er stor eremit krebs gemt sig en aften. Rico hørte at der var noget der krattede. De skulle være i stand til at kravle op til 2. sal. Det eneste de ikke rigtig kan komme op ad, er håndvaske. Men de kunne nok godt hoppe ned på puden, hvis de ikke blive opdaget inden :-)

Tilbage til den 25. dec.
Mens jeg kom i gearet til eftermiddagsdykket, og Lucca tog middagslur, kunne Rico og Sille snorkle.

En båd med noget af personalet tog allerede om formiddagen ud for at fange fisk til julemiddagen. God fangst de kom tilbage med senere på dagen. 

Her en kæmpe Snapper

 

Spændende for os alle at se fangsten blive klargjort

Her resten af fangsten: Conch og hummere, - rigeligt til alle.

De endte på denne måde

Ham her smagte dog bedst (ca 20 cm krop)

Den store snapper blev fangen med stang. Conch, dragefisk, krappen og hummere med spyd og snorkel. Ret sejt! - og en helt særlig oplevelse, sådan at få mad direkte hevet op af havet.

Julemiddagen

Resterne, altså skrogene blev hældt i vandet bag båden nedenfor. Det tiltrak 2 grønne muræner, 5 hajer og masser af fisk. Det var ret sjovt at se dem.

På øen bor hunden Spot, som jo altså får nye venner hver uge. Hans eneste legetøj er kokosnødder, som bliver smidt ud i vandet, så  han kan hente dem. Rico smed mange, og han blev derfor Spots nye bedste ven. Pigerne kunne han også lide, så de fik en masse skub, når han lænede sig op ad dem for at blive klappet.

Her er holdet på vej ud på ugens sidste dyk. Der er flot koralrev lige ved øen, så man går bare ud.

i mens hyggede vi i vandkanten

Desværre fik vi ikke alle de dyk der var planlagt pga uvejr. Tilmed skulle Rico og jeg skiftes til at dykke/være sammen med børnene. Så vi endte med 5 dyk til mig og 4 til Rico. ReefCI fungerer både som forskningssted og feriested. Altså en ferie, hvor man kan få indblik i arbejdet med koralrev og dyreliv, samt laver noget i vandet og ikke bare ser på.
Jeg var både med til at måle Conch (de store konkylier, som faktisk er store snegle) og identificere koralér og se efter deres tilstand.
Så tog jeg med på natdyk, hvilket var noget af en udfordring. SORT SORT vand og kun en lygte til hver. Den jeg lånte var så kraftig, at den tiltrak hundredevis af bitte små orme, som endte i ørene bl.a.. Så klamt! Men jeg så da en rokke og så har jeg natdykket 2 gange i mit liv - Det er alt FINT for mig!
Nightdive - done that!
Rico var med til at identificere fisketyper, Se efter "hus revets" tilstand og også til at spide Lionfish (Dragefisk). Han fik 4.
Der er mange Lionfish, som ReefCI er med til at holde nede i antal. Fisken har ingen naturlige fjender, så de formerer sig lystigt og æder eller fordriver mange andre dyr.

Lionfish, fulde af pigge på ryggen, så ingen dyr tør spise dem. Men det gør vi, og de smager godt. 

I skal da også lige se hvordan Conch´s ser ud, inden de bliver renset - iiaaarck !!! :-) men de smagte ok, faktisk

Her Silles nye bedste ven. Leslie fra Tyskland, som blev hendes nye storesøster. Bemærk, de har helt samme hår :-)

Her er vi sammen med Jason, den ene af 4 instruktører

Dejlige 5 dage med masser af tid til at opleve og hygge sammen med børnene, lære forskellige mennesker fra hele verdenen at kende og samtidig lære en masse.

Hvis I vil se mere om øen eller billeder fra ugen (....og hvor mørkt der var til natdykket):     

 http://reefci.com/2013/12/27/christmas-eve-and-christmas-day-with-reefci/

Godt nytår til jer alle

December i Punta Gorda

Julestemning og fødselsdag i varmen......
Pigerne startede jo i Preschool kort tid efter vi ankom, men allerede efter 4 dage var der juleferie - i 3 uger...

Så der har rigtig været tid til at jule hjemme i huset. Godt at have en pædagog-mor !!!!
Jo, det er noget anderledes end vanligt.
Men vi har nørklet med alt fra glimmerengle til trylledej -og Sille ææælsker det. Hver dag har vi lavet lidt og hængt op.  Der skal jo også være tid til den daglige tur i swimmingpoolen.
Indkøb af både mad og materialer til juleriet går der også noget tid med.
Indkøbene foregår som regel på cyklerne med Lucca i bærerygsækken. Hvilket jo også begrænser mængden af indkøb lidt. Så vi er afsted stort set hver dag og det er som regel hyggeligt. Især når vi aftaler at slutte turen af nede i det lokale bageri.
Så vi har både vores yndlings supermarked, vores yndlings grøntmand på markedet (som siger man SKAL lære spansk, fordi der på spansk er så mange ord til at udtrykke kærlighed med :-)) Og så er der vores yndlings bageri. Børnene er vilde med ostebollerne nede fra Victor og Paulina. Det meget søde, ældre ægtepar, som har bageriet. De bager som regel det de har lyst til, så det er altid spændende hvad man kan få den dag. Victor har nu for tredie gang præsenteret sig og sagt velkommen til os, men Paulina kan godt huske os og glæder sig hver gang vi kommer.

 Det er efterhånden rigtig hyggeligt at handle og snakke lidt med dem alle. Godt vi har god tid.


Den 18. holdt vi Luccas 3 års fødselsdag. Med sang, gaver og masser af kage. Tak for alle hilsnerne.

en af gaverne

fødselsdags kort med sang

og masser af kager

Der var også en juleparade i byen, med masser af alfer, nisser og julemanden, som vinkede til pigerne og kastede slik ned til dem og alle de andre børn. Åbenbart meget almindeligt med parader her i Belize. Og også meget almindeligt med forsinkelse. Paraden startede 2 timer efter at den ellers var programsat og selvom vi tænkte at det var meget "Belize", at komme en halv time for sent, måtte vi altså vente halvanden time. Og vi var vist de eneste der lod til at være lidt utålmodige. Hmmm.................. Men fint var det, da det kom igang.

Julemanden forrest i paraden på byens brandbil

Vi fik også set en del julekalender på computeren, og det kan jo lige så godt gøres på den mest behagelige måde - i autostolene.

Ellers fik vi forberedt os på vores juletur til øen "Tom Owens Caye", og jeg fik syet min bikini ind. Ja, desværre kan jeg ikke prale af at have tabt mig, hvilket jo ville være perfekt til en uges dykker- og strandliv, men NEJ. Den, altså bikinien :-) var blevet lidt slap (af slid) og alt tøj man kan købe her er grimt (næsten). Så der måttes lige lappe lidt på den gamle. :-)

Håber i alle har haft en rigtig glædelig jul

lære af Belize

mange nationaliteter og etnesiteter
alle spørger om der er noget vi ikke spiser. Alle uden undtagelse har spurgt
 vil gerne tage hensyn til religion el andre madvaner. Jo ikke noget der går af dem ved at tage hensyn.
Vi godt lære noget af

PG - Punta Gorda, og vi er ved at have fundet os til rette

Rico har allerede nu fået mange kontakter og har derfor "samlet mange tråde". "Det kører", siger han selv...
Og han har mødt en dansker (fra Nørrebro), som er med i et nystartet kakaoprojekt, der kan være interessant for hans arbejde. Faktisk også endnu en dansker, som kan hjælpe videre.
Vi har også været med Rico på tur ud i nogle landsbyer, hvor han planlægger at interviewe. Vi havde sagt til pigerne at vi skulle ud og se på kakaoplantager. Dem fandt vi bare ikke rigtig, men inden vi nærmest kom ud af byen, blev vi nødt til at få skiftet batteri på bilen før vi kørte i regnskoven. Så eventyret startede allerede der. Og mens vi ventede på værkstedet, fik vi købt jule-pynte-materiale. Alle butikker, altså også bilværksteder, har deres egen "Bog og ide"-afdeling.
Nå, men derfra kom vi laaangt ud i ingenting igen og lidt derefter kom vi til landsbyerne. :-) Hvor der mærkeligt nok er både butikker, skoler og buskørsel. Og noget af det smukkeste landskab vi endnu har set.

Maya Mountains

Meget ironisk kørte vi noget af turen på den fineste nye vej og noget af vejen i ren mudder.
Vi kiggede også på et "home stay" hos en Mayafamilie. "Der synes jeg ikke vi skal bo" var Silles kommentar "toilettet var mærkeligt og virkede ikke". Det var også et mørkt hus, uden el, taget lavet af palmeblade og regntæt, men ikke tæt mod andet !!!! Altså meget autentisk :-) Da jeg fortalte at toilettet ville blive rengjort, hvis vi skulle overnatte der engang, var hun slet ikke afvisende alligevel.
Nu må vi se om vi skal opleve det også.

Traditionelt Maya-hus

 Ja, så blev det også en af de ture...."Vi finder en restaurant", men det gjorde vi ikke, for det var der ikke......
Så vi fandt et par støvet udseende butikker, hvor der var et rigt udvalg af kiks, sodavand og chips.... MAM!

Bløde kiks med kokosrullede skumfiduser med "jordbær"-dyppelse til !!!

Det er i øvrigt noget helt særligt for Belize: Døm aldrig et hus og familien/butikken udefra. Det kan ligne det værste faldefærdige skur og så alligevel være rent og pænt indenfor -og have et stort udvalg med varer der IKKE engang har overskredet holdbarhedsdatoen. Andre gange ér det en snusket faldefærdig butik.
Man er nødt til at kigge ind.

Punta Gorda synes at være en fin lille by.
Distriktet Toledo har 30.000 indbyggere hvoraf 75 % er Mayaere.
83 % bor på landet og der produceres ris, majs, bønner og økologisk cacao, som sælges i USA for ca. 60 kr pladen.
Her er endda en årlig chokoladefestival....i maj....øv!
I PG, som er distriktshovedstaden, bor der 5000.
Her virker meget trygt og der bliver lagt mærke til os. :-)
"Hey Mama" har flere kvinder kaldt af mig, når jeg kommer på gaden med børnene, og de vil gerne sludre lidt. De fleste skammer sig ikke over at stoppe op og kigge eller smile til os og så er det jo hyggeligt nok at være de nye.
Hotellet, som manager huset vi har lejet, har cykler som vi låner og Sille har fået sin egen cykel. Så har jeg Lucca i bærerygsækken og så cykler vi afsted. Enten ned for at handle, til og fra Preschool eller bare for at cykle en tur alle fire. Det er skønt at kunne cykle igen - og godt at lårene får lidt at arbejde med igen. Nogen, har fået lidt for bløde og runde lår af manglende motion.

Speaking of motion.....tror jeg kan nå at komme i kampform inden vi kommer hjem igen.
Hotellet har en pool som vi må bruge - som vi så bruger hver dag, næsten.
Hvis man svømmer brystsvømning (som nu er det jeg kan :-)), har en pige, som har badering på, og en spand trækkende efter sig i vandet, som så sidder på ryggen af en og griner eller synger højt imens.......så får man hurtigt pulsen op på 180 og blodsmag i munden.
Det er ikke lykkes for mig på andre måder her i Belize. Endda uden at svede......Perfekt, og pigerne synes det er sjovt.

  

Byen har et par fine, billige restauranter og butikker, hvor de har mælk og god yoghurt (30 kr literen) og ikke prøver at sælge for gamle ting. Hvor de endda er servicemindede og interesserede i en. SÅ smart at involvere sig i kunderne, så kommer de nok igen! ;-)
Det gider de alligevel sjældent i de kinesisk-ejede supermarkeder. Hverken hilse, hjælpe eller støve deres varer af.

Selvom vi mangler rugbrødet, er der lyspunkter hvad brød angår. Vi har lige opdaget, at vi bor ved siden af en ægte creol-bread-nazi (lidt lige som "the soup-nazi" fra Seinfeld), som bager det bedste brød hver eftermiddag til 3 kr stykket. Fantastisk! Hun bager det i en baggård i en todelt olietønde, er tyk som er tønde selv og så kommer der lokale folk og hygger under bagningen. Nazidelen kommer af, at hun ikke gider at der kommer turistgrupper og glor. Man skal selv have pose med og kun lige penge. :-) Hmmm...ved ikke hvad danske sundhedsmyndigheder ville sige (Jeg tør ikke tage billeder), men det er i hvert fald autentisk creol og det smager SÅ godt.

Ellers er byen et mix at fine indhegnede huse og slidte, beskidte hjem. Nogle må have kæmpe anlæg, for der blæser høj "carribean punta rock" ud mellem revnerne kl 8.30 om morgenen. Og nej, det er ikke calypso på olietønder, men der er ved Gud knald på.

Nå ja Gud....., pigerne er startet i en evangelisk (tror jeg det hedder) preschool. De er hurtigt faldet til heldigvis og det er dejligt for dem at få leget lidt, talt og lært noget engelsk et par timer om dagen, også for forældrene... :-)
Der bliver bedt lidt og sunget tak til Jesus, men det har ikke undret dem endnu :-) De hygger sig med legetøjet.

Jamen ellers har vi jo en fantastisk udsigt og da der ikke er glas i vinduerne kan vi høre vandet fra vores senge. Vi nyder det alle sammen...

morgen.... bemærk horisonten - den er helt forrygende

formiddag....

og eftermiddag.... bemærk månen

Det "omgivende" dyreliv har ændret sig lidt fra hvad vi tidligere har boet med. Vi har nu bl.a. pelikaner at se på fra verandaen, indimellem høns rundt om huset (og en møghane i nabohaven, som står op hver dag kl 4) og 2 hunde og 2 katte ovre på hotellet. Ja, og så er der lidt frøer og en del små tusindeben.
Kryb er der ikke nær så meget af heldigvis, men bid-myrerne er vi desværre ikke sluppet for. De har til gengæld nogle storebrødre her.....bilen bumper, når man kører over dem. Nej, de er meget store - håber ikke bider også.

Men det hele tegner godt her i PG.
Håber I alle hygger jer her i december
C

Lidt over halvvejs.....

Jeg startede da vi var halvvejs....ved godt det er lidt siden :-)

Her en status:

Bedste og mest spiste slik: 

Oreos. Det eneste der smager godt, næsten! Men efter ca. 30 ruller, kan også de være kvalmende….
Her i PG har vi dog allerede fundet den bedste is indtil nu, OG den bedste chokolade. Farligt!

Bedste og mest drukkede drik: 

Icetea. ”This is an Icetea-country”, har vi fået fortalt, og det må man sige. Det serveres i halvlitersglas, koster max 5 kr, refill er gratis og det bedste er -det er lavet af rigtig te.

Bedste drink: 

Mojito, den er svær at ”fucke up”. Og der bliver ikke set skævt til en, hvis man drikker den til maden J og det gør vi………Der har dog været lidt småt med dem på det sidste!!!!! 3 måneder tilbage :-)

Bedste grøntsag:
Gulerod, det eneste pigerne rigtig gider spise. De er til gengæld på størrelse med kina radisser og er næppe økologiske.

Bedste køb: 

Dyk med overraskende ”besøg” af delfiner på safety-stoppet (slutningen af dykket, hvor man hænger 3 minutter på 5 meters dybde).

Bedste venner (og mest "stabile" :-)): 

Lucca og ”min søster Sille Carmen”. Skønt at de hygger sig sammen, men også fantastisk at genertheden mindskes og de begge er blevet hurtige til at finde sammen med fremmede børn og gerne vil lege med dem. 

Bedste og sjoveste fund i supermarkederne: 

En bideskinne for 95 kr (om den virker ved vi ikke).

Maden

På alle menukort er der Rice and beans/fry chicken. Smager ret godt, synes jeg. Men to piger, nægter fortsat bønner. ”Do you have rice without beans?” ”Nope”. Ret dumt ikke at kunne lide bønner i et land der vel nærmest er bygget på Rice and beans. Nok også den ret de er bedst til at lave. Vi har ikke mødt et gourmet-land! Wow, hvor har vi spist mange, for at sige det pænt, utilfredsstillende måltider.

Der har dog også været  nogle gode måltider - bl.a. rejer ved kysterne :-)

Børn med nye vaner

Hotel-børn: Alle steder er fine at bo. Et-værelses-steder er hyggeligt og kan bruges til huler og sengehop.

Bil-børn: Fra Christiania-cykel til bilsæde. Sang, historiefortælling og en drikkedunk kommer man langt med. Der bliver sunget meget højt og der er et værre cirkus af spørgende og kommenterende piger på bagsædet

Flex-børn: Der er ikke noget problem i ikke at have en fast hverdag tilsyneladende. ”Hvad skal vi lave i dag? Hvor skal vi hen på tur?”, spørg´ Sille. Og Lucca: ”Hvor bor jeg nu?”. De er blevet helt forrygende til at tilpasse sig og få det bedste ud af sted og mulighed. Om end Sille kan være teenagesur, når hun har fået nok, er de begge to oftest med på det hele.

”Snorkel og dykker Sille”. Hun er benhård og har allerede bidt to mundstykker i stykker.

Frække-Lucca er fortsat frygtløs over for fremmede, vand, farer OG forældre, som bliver skøre, når hun ikke gider høre efter. Man kommer langt med smil, bambiøjne eller hyleri……Træls!

Raske børn: Ingen har været syge endnu, men vi spiser jo også vores "antibiotika-kylling" flere gange om ugen. Hmmmm......!

Ble/undebukse-børn: som ikke gider have andet på, hvis de kan slippe afsted med det.

Kopi-børn: Er ved at blive skør (og lidt flov) over at høre mine egne ord komme ud af deres munde. Det kommer jo enten fra min eller Ricos. :-)

far far, de der rokker skubber..

Træls - og noget de godt kunne arbejde lidt på her i Belize...

Regn og derfor mug-lugtende håndklæder, mudder til midt på skinneben bare i indkørslen og hvad der er værre, fastkørte biler og oversvømmede veje.
"Bid-myrerne" som er de vildeste små hidsige bæster med de mest smertefulde bid, vi har oplevet. Man tror det er løgn, så hårdt de bider.

Butikker der kun tager kontanter. På benzintank, Rico: "Why don´t you take credit card?" Mand: "we don´t have a machine..." Ahh....nej, så er det jo ikke muligt! Måske er det fordi det er muligt at snyde i skat, når man kun modtager kontanter !!!!

Fantastisk - og hvad de godt kan være stolte af.....

Naturen, dyrene, varmen, udsigterne

ikke kun de vilde dyr...

solopgange og solnedgange - her Caye Caulker

søde, venlige, interesserede og hjælpsomme mennesker

Marta og Joop, som vi lejede hus af i Teakettle

Maurice og Monique fra Caye Caulker

De søde "teachers" i preschool. Margarita til højre

Markeder og lækker frugt og grønt

fine markeder - her San Ignacio

"hjerte melon"

Nå, men jeg skal holde min teint ved lige....... ses