ChristinaBelize

mandag den 24. februar 2014

Bananfarm, feltarbejde og strandhygge

Tur til stranden for at samle skatte

Lige uden for døren er der flere steder hvor vi kan samle flotte sten, slebne glasskår og hvad der ellers er at opdage....

Det blev til mange fine ting den dag...og ingen afrevne, halvt skaldede dukkehoveder,
som det jeg fandt på vores første strandtur :-)

Rundvisning på bananfarm
Christian Bech, som er dansker og som har besøgt os flere gange i PG havde tilbudt os en rundvisning. Han ved meget om naturen og dyrene i Belize og vil gerne fortælle.
Det var en meget interessant og lærerig dag og han tog sig virkelig godt tid.

Her første plantage af flere. Denne ligger omk 1 mil fra pakkestedet.

På denne måde bliver de transporteret derhen.... Av, for en kondition....
og bananerne bliver ikke stødt!

Der er styr på arbejdsgangene og denne farm har den bedste
rating (kvalitet og mindste spild) i landet.

På vej tilbage til hovedbygningerne forsøgte en slange at krydse vejen ubemærket.
MEN Nej - stop bilen - og ud sprang Christian med Rico i hælene - og jagtede den stakkels "racer" (som den hed). Den nåede dog at slippe væk. Til gengæld, da vi andre nåede ud af bilen, så Sille er grøn og rød papegøje og jeg trådte næsten ud i disse spor.

Det er nok det tætteste vi kommer på en jaguar i der fri.

Men så var der også inspiration til at fortælle en masse mere og imens løb 5-6 næsebjørne over vejen længere fremme. For hurtigt for fotografen dog.

Endnu en spændende dag med far på arbejde

Rico havde fået et interview med en amerikansk mand, som har Maya Mountain Research Station.

Han laver en del forskellige projekter omk sustaineble agriculture, kurser og meget mere.

For at komme derud kørte vi til landsbyen San Pedro Colombia, og måtte først finde Jorge Chok, som er manden i landsbyen, der sejler folk derud.

Så vi var på en 45 minutters, meget smuk tur, i en smal kano. Så smal at man skulle sidde helt stille og derfor blev det kun til en smule video.

Vores "kaptajn" ventede 4-5 timer på os og sejlede os tilbage til landsbyen. Håber han fik sig en god lur :-)

De har bl.a. 3 svin

"Bitch-pig" hedder hende her

De er næsten selvforsynende og har urtehave, majs og mange forskellige frugttræer og palmer.

Vi kunne sagtens få tiden til at gå... selvom det ikke lige var hvad vi
forventede at finde ude midt i junglen

og der var små skatte at finde i gulvet - perler og andre glimtende ting.

Her et billede fra Ricos Community meeting. Hvor folk blev kaldt til med Conckén :-)

Vores grønthandlere Elena og Amir Correras har i PG

Silles prinsesseslot lavet af vores rester

Vi ses

fredag den 21. februar 2014

Pigernes bemærkninger - måske mest interessant for bedsteforældrene :-)
Lucca
Leger:
-så gå dog væk far, babyen (bamsen) skal sove der.
På terrassen:
- mor, jeg spilder min is, jeg spilder min is, hele natten lang.....
Mor viser muskler.....:
-der er ik nogen. Det er kun far.
På tur og vi kører forbi en sø med råddent vand:
-Her lugter af æg og tyggegummi.

Hun får at vide at vi skal op af badebassinet:

-neeeej, prøv at se mig, jeg har ikke badet hele natten endnu.
Når der er noget der ikke passer hende:
-NOOOOOO....

Se nu der....du spilte mor (på bordet) Du buk hovedet (hold hovedet ind over)

Mor du skal ikk prøve at ta´billede af koerne, så går de bare..... (var ved at tage kameraet op af tasken)

Alle farene har sketten så´en. Så de ik får sol på ryggen. Alle morene har store numser.
C:Har jeg også?
Ja, og balderne
Er meget tyk dame med meget stor numse er netop gået forbi på gaden

Rico er ved at fortælle mig noget og Lucca vil fortælle. Rico forsøger at ignorere hende, men hun bliver ved og råber bare højere.
Hold nu mund, bliver han nødt til at sige til hende. "Du kan selv være en tosse, mor" er svaret fra Lucca-

I poolen: "er du ok, søster?"
Jeg gider ikke vaske hænder, ellers blir de bare våde......

Sille
-(engelsk) Belize i my håndtryk. Men hun mente: Belize is my country.

Mig.... Vi har fået brune ben hva?

Sille...Ja, næsten som Heidi... (pause, hvor jeg tænker, at det blir´ vi aldrig)

Sille viser sine håndflader.....Det lige som i Afrika. Først var de hvide og så blev de brune af solen (vores naboer har hvide håndflader og brun hud).

på vores restaurant, hvor der pludselig kommer andre gæster (hvilket vi jo ikke er vant til):
-see, det er vist turister

Meget begejstret: Seee mor, der er glas i vinduerne.....(efter 3 måneder uden)

Nytårsaften, hvor vi spiser burgere:
Hvad er bøffen lavet af? Den lugter af prut.
C:Ko
Hmm...vi får ellers meget kylling der kommer fra kalkun

Rico
Sille, man må lade som om man er interesseret for at få noget information ud af dem. Sådan er livet. (Sille kigger ud i luften et øjeblik) Mor, vil du tømme kassen for legetøj (aner ikke hvad han snakker om, så ignorerer det)

onsdag den 19. februar 2014

Med far på arbejde og Preeschool

Vi tager sommetider med Rico på arbejde. Der sker altid noget spændende.
Her er vi i Crique Sarco, hvor Chairmanéns kone (borgmester) sagde ja til at lave frokost til os.

Bønner, æg med pølser og tortillas. Cola kan man få alle steder :-)

Vi fik lov at spise det inde i deres hus. 5 minutter fik vi alene, så kom de og snakkede og kiggede på os.

Kan være meget trættende at være "på arbejde"

Så det hyggeligt at sidde tæt om computeren senere :-)

Rico har 2 "Community meetings" tilbage og vi tager med ud og ser på landsbyerne. Det er møder hvor han fremlægger sit og får tilbagemeldinger fra farmerne.
Landsbyerne ligger oftest langt ude i junglen og vejene derud er som regel ikke "E47-standard".
Til gengæld sker der altid noget uventet.
I en af byerne fx, kom en fyr i en dansk landsholdstrøje - faktisk på selveste Ricardos dødsdag - og han anede ikke selv hvilken trøje han havde på.
Da Rico ankom til samme by og skulle afholde det aftalte Community møde, var kun Chairmanén klar. Sikke en skuffelse.... men der var en forklaring. Chairmanén tog en kæmpe Conch, altså en stor konkylielignende skal og blæste i den og inden for meget kort tid ankom 50 farmere :-)

Sidste søndag var vi med og mens Rico forberedte sig, var pigerne og jeg med til at vaske kirken. Den skulle vandskures dagen efter så den skulle rengøres inden -og pigerne ville gerne hjælpe. :-)

Her et par billeder fra pigernes Preeschool.

Ikke den mest indbydende indgang!

men indenfor er der fint og teacher, Miss Barb er sød

Forleden havde vi besøg af Joop og Marta, hvis hus vi lejede i Belmopan. De kom hele vejen ( 3 timer på mortorcykel). Tilmed tilbød de os at hente os og alt vores grej, når vi skal nordpå til Belize City og flyve hjem. De sødeste mennesker!

..og pigerne elsker dem også

første gang Lucca falder i søvn på sofaen, ever!

Her de sidste uger:

Har jeg så også prøvet at hamstre opvaskemiddel :-) Man må slå til, når man opdager noget man gerne vil have..... i morgen er det sandsynligvis væk! Skal siges, at det var det eneste i byen uden farve og for mange unødvendige kemikalier, og der var kun to tilbage..... HAPS, sagde spelt-mor!

Har vi prøvet at spise sapodilla frugter, som limer munden sammen.....næsten.

Grønthandlerparret, som er Sille og mine yndlingsgrønthandlere, spurgte om jeg kendte frugten. Den så dødkedelig ud - troede faktisk det var en kartoffel. Men de delte en frugt med mig, så de snyder mig ikke helt, tænkte jeg.

Det er en frugt fra gummitræet, som man før tappede gummi fra. Det gøres ikke ret meget mere

.......men frugten kan måske bruges i andre sammenhænge.....to skrigende børn på et bagsæde måske.... :-)
Men de var ikke vilde med den.

Det samme par, har for nylig fortalt om hvordan manden har fået diabetes 2 og konen har tendens til det, så de de har fået et af mine rugbrødsagtige brød. Nu må jeg igang med at forklare om surdej og opskrift. Det er da meget sjovt.

Jo, så har jeg siddet på et autoværksted og ventet mens bilen blev rengjort. Imens sad jeg og læste i min roman "How to cook a tapir". Kort fortalt handler den om et amerikansk par som flytter til en af de små landsbyer her i Belize i 60érne for at studere Mayakulturen. Pludselig sætter der sig en kvinde ved siden af mig. Hun venter også på sin bil og vil snakke lidt. Hun spørger så til bogen og bliver helt begejstret. Bogen handler om hendes far. Det viser sig at han lever endnu og hun inviterede os ud til dem. Så der har vi en aftale på søndag. Det er simpelthen helt utroligt og vi glæder os vanvittig meget. :-)

Ellers bliver der sorteret ting, presset frisk juice, fortsat smagt nye frugter og kogt bønner i timevis, så vi ikke behøver spise så meget kød - og "basislageret" efterhånden bliver tømt. Lucca nægter fortsat at putte bønner i munden så hun får ost og hytteost, når vi er heldige at finde det. Sille er heller ikke henrykt. Der er de ikke helt "adapted" :-)

Vi ses snart