Med far på arbejde og Preeschool

Vi tager sommetider med Rico på arbejde. Der sker altid noget spændende.
Her er vi i Crique Sarco, hvor Chairmanéns kone (borgmester) sagde ja til at lave frokost til os.

Bønner, æg med pølser og tortillas. Cola kan man få alle steder :-)

Vi fik lov at spise det inde i deres hus. 5 minutter fik vi alene, så kom de og snakkede og kiggede på os.

Kan være meget trættende at være "på arbejde"

Så det hyggeligt at sidde tæt om computeren senere :-)

Rico har 2 "Community meetings" tilbage og vi tager med ud og ser på landsbyerne. Det er møder hvor han fremlægger sit og får tilbagemeldinger fra farmerne.
Landsbyerne ligger oftest langt ude i junglen og vejene derud er som regel ikke "E47-standard". 
Til gengæld sker der altid noget uventet. 
I en af byerne fx, kom en fyr i en dansk landsholdstrøje - faktisk på selveste Ricardos dødsdag - og han anede ikke selv hvilken trøje han havde på.
Da Rico ankom til samme by og skulle afholde det aftalte Community møde, var kun Chairmanén klar. Sikke en skuffelse.... men der var en forklaring. Chairmanén tog en kæmpe Conch, altså en stor konkylielignende skal og blæste i den og inden for meget kort tid ankom 50 farmere :-)

Sidste søndag var vi med og mens Rico forberedte sig, var pigerne og jeg med til at vaske kirken. Den skulle vandskures dagen efter så den skulle rengøres inden -og pigerne ville gerne hjælpe. :-)

Her et par billeder fra pigernes Preeschool.

Ikke den  mest indbydende indgang!

men indenfor er der fint og teacher, Miss Barb er sød

    

Forleden havde vi besøg af Joop og Marta, hvis hus vi lejede i Belmopan. De kom hele vejen ( 3 timer på mortorcykel). Tilmed tilbød de os at hente os og alt vores grej, når vi skal nordpå til Belize City og flyve hjem. De sødeste mennesker!

..og pigerne elsker dem også

første gang Lucca falder i søvn på sofaen, ever!

Her de sidste uger:

Har jeg så også prøvet at hamstre opvaskemiddel :-) Man må slå til, når man opdager noget man gerne vil have..... i morgen er det sandsynligvis væk! Skal siges, at det var det eneste i byen uden farve og for mange unødvendige kemikalier, og der var kun to tilbage..... HAPS,  sagde spelt-mor!

Har vi prøvet at spise sapodilla frugter, som limer munden sammen.....næsten.

Grønthandlerparret, som er Sille og mine yndlingsgrønthandlere, spurgte om jeg kendte frugten. Den så dødkedelig ud - troede faktisk det var en kartoffel. Men de delte en frugt med mig, så de snyder mig ikke helt, tænkte jeg.

Det er en frugt fra gummitræet, som man før tappede gummi fra. Det gøres ikke ret meget mere

.......men frugten kan måske bruges i andre sammenhænge.....to skrigende børn på et bagsæde måske.... :-)
Men de var ikke vilde med den.

Det samme par, har for nylig fortalt om hvordan manden har fået diabetes 2 og konen har tendens til det, så de de har fået et af mine rugbrødsagtige brød. Nu må jeg igang med at forklare om surdej og opskrift. Det er da meget sjovt.

Jo, så har jeg siddet på et autoværksted og ventet mens bilen blev rengjort. Imens sad jeg og læste i min roman "How to cook a tapir". Kort fortalt handler den om et amerikansk par som flytter til en af de små landsbyer her i Belize i 60érne for at studere Mayakulturen. Pludselig sætter der sig en kvinde ved siden af mig. Hun venter også på sin bil og vil snakke lidt. Hun spørger så til bogen og bliver helt begejstret. Bogen handler om hendes far. Det viser sig at han lever endnu og hun inviterede os ud til dem. Så der har vi en aftale på søndag. Det er simpelthen helt utroligt og vi glæder os vanvittig meget. :-)

Ellers bliver der sorteret ting, presset frisk juice, fortsat smagt nye frugter og kogt bønner i timevis, så vi ikke behøver spise så meget kød - og "basislageret" efterhånden bliver tømt. Lucca nægter fortsat at putte bønner i munden så hun får ost og hytteost, når vi er heldige at finde det. Sille er heller ikke henrykt. Der er de ikke helt "adapted" :-)

Vi ses snart