Situationsrapport fra Caye Caulker

Caye Caulker
25-30 grader med let brise
Solskin
Dejligt hus med 3 værelser
Glade børn - Glade voksne
Dykning, badning, afslapning
Thanksgiving-kalkun på torsdag i værternes gårdrestaurant
Rico: Hvad f....., er der ingen cola? Så må jeg drikke en øl? Der er et eller andet over at bo et sted hvor man får udleveret nøgle med oplukker i......

Fra Ricos dykkertur til Blue Hole

solopgang

Vores terrasse med havudsigt og brise er fantastisk og pigerne hygger med ejernes tre hunde, som er meget børnevenlige.

Sille og Rico på snorkeltur (samme som vi prøvede sidst vi var her)

Sille: Mor se hvad jeg fik af en af de andre "snorklere". Det var fordi de alle sammen syntes at jeg var så sej

 Hygge på stranden i aftes

Så mangler jeg bare at "tage mig sammen" og bestille dykkerturen til Blue Hole: 10 timer, 3 dyk, skildpadder, hajer og og og og....................

VI HAR DET DEJLIGT!

Kærlige hilsner til jer

C

Ture fra Blue Creek - jungle, Mayaruiner, kyllingefabrik og oversvømmelser

Ture fra Blue Creek
Vi var på nogle fantastiske ture fra Blue Creek. Selvom det er en lille, stille by, er der mange spændende ting forholdsvis tæt på.

Tur til La Milpa
La Milpa er en Maya ruin, som ligger i et beskyttet reservat og her er både forskningsområde og et hundedyrt resort. Der er også forskellige ture afmærket, hvor man kan få en guide med - bare ikke denne dag. Så det måtte vi klare selv.
Vi startede med en god jungletur iført vores jungle-outfit, og som man bemærker, handler det ikke lige frem om camouflage, men om at undgå myggestik. Der er meget at opdage inde i junglen og selvom det ikke vrimlede med dyr (måske fordi vi ikke lige frem var usynlige, ikke ligefrem var stille og måske lugtede langt væk af vores "Deep woods"myggespray), så så vi faktisk 5 store spider-monkeys på sidste del af turen. Fantastisk! Ruinen, var der ikke meget af, da den ikke var fuldt udgravet. Men det var sjovt og aberne var højdepunktet.

Lamanai ruinerne
Lamanai var engang en Maya by, nu er der 6 ruiner. Meget flot område og med 5 brøleaber i træerne. Det er meget imponerende at høre dem - næsten skræmmende, når hannen brøler: "Det er mig der bestemmer her". Det er vores oversættelse af abernes brølen, for at pigerne ikke skal være bange.
Med Lamanai, har vi nu set de 3 største ruiner i Belize.

Ved foden af den højeste ruin i Lamanai. Måske man kan fornemme hvor stejl den er. Spændende var det, at kravle op og ned. Lucca i rygsækken og Sille lige foran mig hele tiden. Der var et tov at holde fast i.

På toppen af den højeste ruin. Dybt inde i junglen. Sådan var udsigten hele vejen rundt.

Pause efter bestigningen

Herfra var planen at dreje forbi et resort meget tæt på og få frokost. Meget sultne var vi, men klokken var halv to og de serverede kun frokost til kl 13 - og de havde ikke noget!!!!!. Da vi havde spurgt 3 gange om de ikke havde et eller andet og fået beskeden nej (meget mærkeligt på et stort resort!), måtte vi nøjes med kaffe, cola, småkager og tre bananer som damen fandt i deres frugtskåle. "Propmætte og tilfredse" gik vi derfra ned til deres badesø og fik en afkøling. :-)

meget høj vandstand pga. meget regn. Vi står på badebroen

Turen hjem blev til gengæld oplevelsesrig...............
Der har været meget regn i Belize i år - også mere end normalt, fortæller alle som Rico har interviewet. Så der har været og er fortsat oversvømmelser mange steder. Mange huse står under vand og vejene er mange steder oversvømmede, ekstrem hullede eller meget mudrede. Vi troede vi havde kørt på dårlige veje i Pine Ridge-området, men det var ikke noget i forhold til nu. Selvom det ikke regner hver dag, flytter vandet sig hele tiden. Lige præcis det var sket på vejen hjem.
Der er én vej til og fra  Blue Creek, og den havde vi selvfølgelig brugt på vejen ud om morgenen. På en bestemt strækning over 1 km ca., var der vand på vejen. Vel omk 20-25 cm. Det var blevet til en del mere sidst på dagen.
Vi stoppede i byen San Filipe på vej hjem, hvor en af Ricos hjælpe-interviewere havde en familierestaurant (Rico har et par gange hyret nogle studerende til at hjælpe til med Household-interviews´ne).
Der fik vi endelig noget mad - sidst på eftermiddagen.
Sille: Jeg synes ikke det har været en god tur, for vi fik jo slet ikke noget mad!
Det bedste var dog, at der var to piger på 9 og 2 år, som pigerne hurtigt fandt sammen med. Vi nænnede næsten ikke at køre, fordi de havde så hyggeligt. Men det er ikke en god ide at køre i mørke, så vi måtte afsted. Det viste sig at være i sidste øjeblik. Da vi kom til det oversvømmede sted, var vandet steget meget. Og i tusmørket, måtte vi skønne os til, hvor der var mindst dybt. Tror der var omk. en halv meter vand nogle steder. I øvrigt var der flere kilometer til nærmeste huse begge veje. Så vi var vist ret heldige, både at bilen klarede det og at vi ikke har så meget begreb om biler......så vi satsede.
Et par dage efter talte Rico med en flymekaniker, som fortalte, at var der først kommet vand i motoren, ville den have været helt ødelagt. TAK, søde bil og godt kørt, Rico. :-)
Forestil jer, en bil med lidt presset stemning og to piger, der fornemmer det, som så taler i munden på hinanden uden stop.....
Sille: Mor, findes Pjerrot? (nej, han er en figur nogen har fundet på) "Findes Gud?" ;-)

En seriøs tur i felten
... og da vi så er kommet godt hjem, er der mail til Rico om at noget af hans arbejde er blevet brugt i en præsentation på COP 19. Tillykke med det, flot arbejde, Rico :-)
Da en i bilen sagde tak for turen. Det var en god og lang tur. Sille: Jeg synes altid at vi oplever noget. Også når far er på arbejdstur og vi er hjemme, så oplever vi også noget. fx den der dag med leret (da vi gik tur ved et stenbrud, hvor der var hvidt ler på vejen i vandpytterne).



Grænsehandel
En dags-tur eller rettere 2 timers tur til Mexico. Vi fik et tip om at man kunne tage over floden til Mexico og købe dagligvarer meget billigere.

Vejen ned til "grænseovergangen" (floden)

Mexico - her er vi halvvejs over floden

Manden der sejlede os til Mexico og retur igen for 1 dollar (ca 3 kr) pr mand 

Her havde de en endelig en legeplads....

...med ordentlige gynger.

og mange billige slags kiks, sodavand...

...nogle fik yoghurt...andre fik endelig øl. Det sælges ikke i Blue Creek, som jo er et Mennonite samfund (dry community). meeen....de handler også i Mexico sååehhh....

Besøg på kyllingefabrik
Det var meget interessant, men der er (sikkert som i DK) ikke meget romantik over det. De slagtede og pakkede omkring 18.000 kyllinger om dagen.
Sille: Når der er en kyllingefabrik, findes der så også en vandfabrik? altså med vand som vi kan tåle?



Men værre....vores rundviser fortalte at for at kunne sælge sine kyllinger til slagteriet, skal kyllingerne fodres med antibiotika 3-5 dage inden slagtning.
Hmmmmm.....når man så tænker på hvor meget kylling vi har spist (De kan ikke lave ordentligt kød), så er der måske en grund til at ingen af os har været syge endnu !!!!!

Velbekomme - fisk eller vegetar ?

Blue Creek - et Mennonite community

Efter en (1-værelses) Motelovernatning i byen Orange walk, hvor Rico havde 2 interviews, skal vi videre til Blue Creek. Blue Creek er et "Mennonite community". Det er lidt ligesom Armish.
Interviews´ne holdt Rico på en restaurant som havde legeplads, god mad og ikke så mange gæster. Så er det ingen sag at vente.

Nå.....
Vi har ringet til et Bed and breakfast-sted i Blue Creek (det eneste vi kan finde...) og aftalt at vi kommer.

Vi er på vej og vejen - som er meget mudret og hullet bliver bare ved og ved....  Der er meget smukt, men meget øde. Vi kører bl.a. langs grænsen til Mexico.
Nogen sidder lidt nervøst i passagersædet og håååber på det bedste.

Da vi når frem, til et fint hus med forskellige dyr og den smukkeste udsigt over Mexico, sover manden og aner intet om at vi kommer......
Da han kommer lidt til sig selv beder han os følge med til et andet hus. Omend det har endnu bedre udsigt, har grunden stejle skrænter som ikke er smart i forhold til børnene, og rummet er mørkt, fugtigt, lille og uden et te-køkken, som vi ellers havde forstået det.
Nu er det vist os, der hænger lidt i bremsen og spekulerer på hvad vi skal gøre...
Han nævner så selv at der er et andet, ikke "hotel- registreret" sted, længere oppe ad vejen og vi aftaler at se på det og komme tilbage hvis hans er bedre.
Det viser sig at være lidt større, lysere og renere. Vi tager det og så er der et-værelsesstemning igen.....
Pigerne er vilde med at vi alle er i samme værelse og når de får 5 minutter, har de hurtigt arrangeret en krog hvor der er bygget hule og legen er i fuld gang.

smuk udsigt ved solnedgang

Næste morgen opdager vi, at i et Mennonite-samfund er alt lukket søndag, da alle jo er i kirke. Heldigvis lader Motel-fatter os handle ligt i hans butik, som ligger under vores værelse, så vi kan få morgenmad.
Samtidig fik vi også lige en kirkeinvitation med på vejen....
Rico skal ud og undersøge området og de små byer, hvor han vil interviewe folk og pigerne tager så kirke-tjansen. :-)
Så kl 10 bliver vi sat af ved kirken. Øsregnvejr, 100 pickup-trucks og en masse interesserede blikke.
Der er fuld af børnefamilier og en afslappet stemning - heldigvis! Spændende hvad vi kan finde ud af, ved at gå en tur i kirke.
Nå, men jeg hører lige en venligt udseende dame, hvordan man gør her. Vi er jo nye, på gennemrejse og vil lige høre............
Det viser sig at være den venligste dame og da vi har sat os på bagerste række, går der kun 5 min før hun kommer og sætter sig hos os og forklarer.
Det foregår på delvis engelsk og delvis plattysk - som jeg, til min egen overraskelse, ikke forstår et ord af!
Der er mange mennesker og mange børn, som til Sille og Luccas ærgelse, alle har bøger eller legetøj med.
Folk har ikke det traditionelle tøj på, snakker og går lidt rundt. Det er et ret moderat Mennonit-samfund.
Den venlige dames voksne datter kommer endda og spørger om hun skal oversætte for mig.

Bagefter fanger jeg motelejerne og får et lift hjem. De skal en tur på restaurant bagefter og tilbyder os at vi kan tage med. Rico er fortsat afsted og der er ikke meget andet vi skal, såååee, jo tak vi er friske.
Alt er lukket undtagen denne restaurant altså, hvor hele byen derfor er samlet. Vi får plads med Motel-parret, noget af deres familie og nogle venner. Meget interessant og informativt. Sille mente bagefter at det var en god tur, så helt kirke-forskrækket kan hun da ikke være blevet efter første kirke-gang i Teakettle.
Sille: "Har vi også kirker hjemme i Danmark?" (Ja) "Nå, jeg troede slet ikke der var nogen......"
Det får lov at stå for sig selv :-)


Efter et par dage i Blue Creek.
Det viser sig at vi endnu engang er rendt ind i de rigtige. Senere på dagen mødte vi igen den venlige dame fra kirkens datter, Esther. Hun er inspektør på byens Mennonite skole og ville rigtig gerne fortælle. Hun ville også gerne vise skolen frem næste dag og inviterede os endda på middag hjemme hos hende selv. Det var en rigtig hyggelig aften, hvor de fortalte rigtig  meget og hendes mand Abraham viste sig at være i deres byråd og ejer at noget landbrugsjord. Alt sammen rigtig interessant. Både bare at høre om deres kultur, men også meget værdifuldt for Rico arbejde.

Vi er de eneste på Motellet og her er en stor terrasse, hvor vi bruger meget tid. Og når Rico er ude og interviewe, får vi tiden til at gå med små gåture, holde øje med køerne, yoga, fangelege og "klip og klister-sjov" med pædagogmoren. Her hedder sådan noget i øvrigt "Arts and crafts".   Det lyder lidt mere sejt - så vi laver kunstværker og brugskunst :-) Sille har endda lært at knytte, så hun er klar til fritidhjem.

Lucca: Løbende rundt i ring "Seeee mor, jeg er en Opbui...." Da de her kom forbi.

Hovedkontoret

Morgenmadsbuffet

Snacks på værelset

Vi har nu været i Blue Creek i 7 dage. Her er 750 indbyggere og her sker ikke meget :-)
Stort set alle er farmere, her er 3 restauranter med begrænsede menukort, som vi jo bruger hver dag.
Heldigvis har vi butikken nedenunder. De har åbent hver dag fra 7-17.30 og har næsten alt hvad vi har brug for. Eller, vi tilpasser os....... :-)
Der er endda benzin, her på "Motel-købmands-tanken".
Rico: Do you have Super? Motel-fatter: We ONLY have super. Slut! ikk så meget snik snak om ingenting. Perfekt, til vores "benzinsluger".
Nej, faktisk sker der mere end man skulle tro. Igår, søndag blev vi inviteret med til baseball kamp - efter kirketid.

Søndag i Blue Creek
Kirkegang - nu med Rico og legetøj til pigerne.
5 kvarter med sang, optræden og en prædiken om at grine sammen med andre og ikke af andre. Selvom det var liiiige lidt for lang tid, var det faktisk underholdende og Rico indrømmede bagefter at det var ok og måske til at leve med, hvis man boede her.
Faktisk vil jeg sige, at den danske folkekirke, som vi  kender den (indrømmer at det er sparsomt), kunne lære noget.


Det viser sig, at de hver søndag organiserer forskellige slags komsammen. Igår var det baseball for familier, som har været gift under 15 år. Umiddelbart sjov opdeling, men som de forklarede, man er optaget at forskellige ting på forskellige tidspunkter i sit liv. Og eftersom at ALLE bliver gift her, så har de altså også mindre børn inden for deres første 15 års ægteskab og dermed noget at være fælles om - DER ER KLART :-) Det var rigtig sjovt. Rico var med i kampen, pigerne nød snack-bordet (sønderjysk stil) og særligt at lege med alle de andre børn. Vi er efterhånden blevet ret hårde til at mingle og smalltalke allesammen.

Så efter, faktisk 10 dage her i Blue Creek, (og nogle ret spændende ture, som jeg fortæller om senere) må vi indrømme, at vi alle har oplevet og lært virkelig meget.
Det var ikke lige det jeg regnede med da vi ankom, men der kan man bare se :-)

Alle familier har mange, som regel fine, biler. Men denne kører også rundt fortsat :-)

godnatfilm.....på værelset :-)

Byens pool.....vist længe siden nogen har været her :-)

nok ikke økologisk dyrkede gulerødder

Is på tanken..... :-)

når der ik sker så meget andet, er det jo perfekt

Halloween

Halloween - Hold da op!
Så har vi prøvet det også....og været med hele vejen...heeeele dagen.
Dagen startede med fest i Preschool. Der var pyntet flot op og alle børn udklædte og fulde af energi og spænding.
Jeg var med hele dagen, sammen med en del andre mødre, og jeg havde fået til opgave at male ansigter.
Alle havde medbragt noget kage, slik, chips, juice el lign. I temmelig store mængder! Men der var fest. 

 

meget slik og kage.......

dans til Halloween-cdén

Midt på dagen var en lur derhjemme nødvendig, men kl halv seks var vi alle fire tilbage og klar til "trick og treat" - på den amerikanske måde.
18 udklædte børn, 10 forældre og fem store biler, kørte rundt i byen og hoppede ud ved forskellige huse, som der var aftale med på forhånd. :-)
Da vi havde været seks steder og pigerne havde luret konceptet.
Lucca: Jeg bliver i bilen..... Sille: Ja, jeg vil heller ikke ud. Og vi har alligevel fået nok slik.... :-)
Vi måtte så overtale dem til at komme ud de sidste to huse, som jo ventede på os....

klar til afgang

bare med at holde sig til

hotdogs og mere slik bagefter :-)

Som sagt....nu har vi prøvet det ;-)